64
Dannelse og hæver ved sin blotte Tilstedeværelse sin Besidder over dem, der kun have materielle Interesser og kun søge kjødelige Fornøielser, — saa at den brave Møllerkone dog ikke havde saa helt Uret. Og hvad Søsteren angik, saa havde hun i Kjøbenhavn, hvor hun et Par Aar havde opholdt sig hos Slægtninge, faaet Smag ogsaa for verdslig Lekture, naar den da ellers havde en kjøn og god Aand, ja hun havde endogsaa lært at spille lidt, og kunde paa det tarvelige Claver i Skovfogedhuset foredrage ikke blot Psalmer og Folkemelodier men ogsaa hele smaa Musikstykker. Ja, det kunde ikke nægtes, Hanne var en Pige, som han fremfor alle andre der paa Egnen kunde være tjent med at føre hjem, — tilmed da hun havde et smukt Ansigt, i hvis beskedne Træk hele hendes venlige og fromme Natur afspeilede sig, og — for den Sags Skyld — ogsaa en nydelig lille Figur.
Da hun nu tilsidst med indtrængende Alvor spurgte ham: »Vil du love mig det, Jakob?« og han med et Haandtryk svarede »Ja, Christine!« — forekom det ham, skjøndt ingen Navne vare udtalte, som om han ikke blot havde afsvoret Lise, men tillige trolovet sig med Hanne i Skovfogedhuset, og trods det afdæmpet Høitidelige ved Situationen — skjøndt den stilhedsbringende Skygge af Døden allerede syntes at sænke sig ned over dem,
