Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/138

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

128

Menneskeløget Kzradock


Ukampdygtighed i mine med forbitret og indædt Blodtørst.

Saaledes laa jeg under Bevogtning en lille Tid. Da hørte jeg med ét Skridt fra den Side af Hulen, hvorfra jeg selv var kommen. Og et Øjeblik efter dukkede en Mand frem fra den lave Gang … naturligvis Manden, jeg havde set ved Stranden, min hemmelighedsfulde Forfølger.

Hunden var bleven urolig, da den mærkede Skridtene og sprang ham nu i Møde med alle Tegn paa Henrykkelse. Han klappede den uden at tale til den, tog en lille Nøgle op af Lommen, løste dens Kugle og bød den med en Haandbevægelse lægge sig. Kuglen puttede han i Bukselommen, men Nøglen beholdt han i Haanden.

Saa kom han nærmere. Da han stod ved min Side, rev han Skæget, der kransede hans Kinder, af … fjernede ogsaa Mustachen, tog en Paryk af sit Hovede …

— Mr. Wells! udbrød jeg, idet jeg genkendte hans røde Haar, der pludselig lyste op i Hulen.

Den amerikanske Detektiv havde foran-