Side:Menneskeløget Kzradock.djvu/22

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

12

Menneskeløget Kzradock


der aldrig faar Ende; pludselige Hvin kommer langt borte fra, helt oppe fra Korridorens fjerne Vinkel; saa Larm som blev et Hoved hugget mod en Dør, saa underlig slæbende Lyde af Skridt og meningsløse, savende Lyde, som ingen begriber..... Sindssygeanstalten ligger i en gammel, forfalden Vaaning fra Ludvig den XIII's Tid, dybt nede paa Pantheonskvarterets sydlige Affald, i Nærheden af rue Monge. Alt er mørkt og forældet i den store Bygning, der udefra ligner en Tomt fra de fjerne Aarhundreder. Men den lange Korridor er velkendt i hele Kvarteret. Kun faa har set den, men alle taler om den. Spørg blot efter Smertens Korridor i dette overbefolkede Kvarter af det store Paris og man vil føre dig hen til denne Bygning her!

Det var gennem Smertens Korridor, jeg førte Kzradock. Vi gik Arm i Arm som to vilde Drømmere. Hvad han tænkte paa, ved jeg ikke. Men jeg tænkte paa denne mærkelige Patient, der gik her ved min Side og hvis Gaade jeg snart skulde løse. Gennem Smertens Korridor gik jeg mod en videnskabelig Sejr — det følte jeg, det laa som