25
Kjesten holdt sit Indtog i Sødalen, og saadan blev det da ogsaa ved at fortsætte.
Her er noget af alt det, Snakken løb med:
En otte, ni Maaneder efter Niels Povlsens Død kom
der en bitte Dreng til Verden paa Gyvelgaarden. Det
skulde jo hedde sig, at det var hans, men det fik de
ikke mange til at tro.
Niels havde haft blaa Øjne og et stridt, ragget og hvidgult Haar, Drengen derimod var sortkrøllet og brunøjet ligesom Kjestens Galan, den unge Frants.
Og forresten var der heller ikke forløbet en Maaned efter Niels Povlsens Død, før Frants sad inde for Bordenden, som han var "Manden i Huset", og saasnart det kunde lade sig ordne for den her omtvistelige Drengs Skyld, blev han og Kjesten jo ogsaa gift.
Nu kan det nok hænde, at Styrelsen paa Gyvelgaarden for Alvor kom ind i en ny Skure. Gilde og Bykøring var Hverdagssag, og Kortspil og Svirelag stod det paa Natten til Dagen.
Der gik rystende Emter om de Summer, der sattes paa Spil og ogsaa om, hvor stort et Antal Butler og Ankere med Vin, Rom og Brændevin, der blev købt ind og sat til Livs.
Men Kjesten var værre end Frants, baade til at svire og spille Kort, det var alle enige om, og i alt, hvad der var daarligt og slet, var det bestandig hende, der viste Vej.
Hun kunde sidde med ved Bordet, ene Kvindemenneske mellem en halv Snes Mandfolk og med sin Kaffepunsch foran sig, spille Trekort og give paa tre
