61
op i det rødmalede Bjælkeloft med et saadant Kraftklask, at Støv og Spindelvæv og Maltkærner dryssede ned fra Brædder og Sprækker, og Tintallerkenerne, der sad i Række langs ad Bjælken, tog til at hoppe og springe, saa det klingede efter — og saa sagde han:
— Fjorten, Mor! — Nu siger jeg s'gu: Fjorten!
Og i næste Sekund røg han med et Par store, mærkelige Buesving paa Arme og Ben ud over det kvarterhøje Dørtræ, og endnu et Par Sekunder længere frem saa kunde man se ham skangle afsted paa sin sædvanlige skødesløse Slentrefacon langt ovre paa Bakgaardens tottede Græsmark. —
— Det var naar Greth' lappede Bukser for Sønnen, at det kunde gaa hende saadan, men det gik hende ikke en Smule bedre, naar hun havde været et Vend derovre i Bakgaardens Karlekammer og fundet et Par flaaede Skjorter, et Par Sokker uden Taa og Hæl eller faaet rodet et Par grønmugne Støvler eller Fjedersko frem mellem alt det Ragelse, der laa og flød under Senge og Skabe.
Greth' tog det hjem, pyntede og pudsede og "lappererede" paa Linned og Sokker. Støvlerne derimod kunde hun jo ikke selv lave, men naar hun havde faaet dem børstet og blanket, saa de skinnede, saa gik hun til den skeløjede Jepp' Skomager og forklarede saadan og saadan, naar nu de to, tre Revner dèr i Overlæderet blev syet pænt sammen, naar der kom en Snip paa den ene og en Lap midt under Saalen paa den anden, et Par nye Sinker under Hælene og et Par nye Stropper og saadan lidt hist og her, saa kunde de godt blive til et Par Støvler igen, det var der ikke
