81
Guds Barn burde have Biblen liggende paa sit Bord, og med Mærker ved de Skriftsteder, hvor den Helligaands Kraft føltes stærkest virkende, da kunde han sige, at han altid var nær ved Gud og hans Aand og Naade.
Og let henkastet lod Niels Olesen her Forsamlingen forstaa, at de, der ikke allerede havde Bibelen, kunde faa den til Købs nu straks, Niels havde været saa betænksom at bringe en lille Beholdning med sig. Der var baade til to, fire og seks Kroner.
Niels Olesen tørrede sin hede Pande. Han havde nærmet sig Hjørnet af Bordenden, hvor den flunkende nye Bibel laa, og hans højre Haands Fingre famlede just ved Korsets Tegn over dens sorte Bind.
Der var ingen, der sagde noget. En og anden skrabede let med Fødderne under Bordet og flyttede sig paa Sædet, andet skete ikke.
Niels stod imens med Ryggen mod Dørkarmen, han saae med stikkende Øjne henover den noget træge Forsamling.
Siden gik han ned langs Rækken, der sad paa Langskamlen og klappede dem paa Skuldrene sigende: "Hvordan har du min Broder (eller Søster) det med Jesus?" — "Har du annammet den Helligaand?" — "Har du smagt Lammets søde Blod?" og flere indtrængende Spørgsmaal.
Men herved blev de fleste forlegne, for det var nu ikke alle, der saa med lige stor Tillid til Niels Olesen, som ogsaa var ret ny i Kredsen, og som ikke altid havde Held til at vinde Menighedens Bifald.
Da der kun var faa, der svarede ham paa disse
