88
Bordenden: han stod og kippede med "Tyvelygten" og lod dens stikkende Lys glimte rundt paa de stakkels forlegne Mennesker.
Men saa vendte han sig da mod Døren:
— Godnat og Tak! sagde han, — og forsvandt.
Alting i denne By gik paa Ordsprog. — Visdom og
Galskab, Sorg og Glæde, Advarsler og Opmuntringer,
Arbejde og Hvile, Vind og Vejr og Aarstider, — lige
meget hvad Slags Thema, der laa for, man udtrykte
sig i Ordsprog.
Det hændte, at Folk kunde spørge, hvor nu det Ordsprog stammede fra, og det og det? — Ja, saa havde en gammel Præst, de en Gang havde haft, sagt om nogle af dem, at de var fra Peter Syv og Peter Laale, men den gamle An' Lykke, der boede oppe i Hedebakkerne, hun sagde, at de, der ikke stammede fra Skriften, de stammede fra Hedenold, og det var der andre, som sagde efter An' igen.
En god Del havde Befolkningen nu selv været Mestre for, og af disse stammede mange fra den gamle "Skuelmejster". Hans Ord var næsten altid vise og saa velsammensatte, at de huskedes og siden blev til disse stadigt gentagne Udtryksformer, der er til stor Hjælp for den menige Mand, hvis Tale ellers saa let kan forvrøvles, — "Æ Skuelmejsters Ordsprog", sagde man, og straks havde alle som Tonen i Øret.
Men det var heller ikke faa af Egnens Ordsprog,
