Side:Minona.djvu/216

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

208

Øiebliks Ophold: Hvad vil De gjøre for at blive helbredet? — Helene stirrede forvildet paa ham uden at svare. De maa have Lægehjælp! gjentog Frank, idet han tog hendes Haand og lod som han følte Pulsen. Helene smilte — det var et uhyggeligt, spøgelseagtigt Smiil! — idet hun svarede: „En Læge — kan han sammenføie hvad Gud har adskilt? kan han gjøre den Døde levende — og det er Dem som taler saa afsindigt, at selv den der et vanvittig som jeg, maa — lee!” —

Ja, det er mig, som taler til Dem om en Læge, som kan gjøre de Døde levende og vende Fortvivlelsens Vanvid til Anger og Bedrøvelse, der fører Sjælen tilbage til Gud. Nu er De syg, men han kan helbrede Dem, saa De bliver raskere end nogensinde. De behøver blot at ville helbredes? — „Der hører Liv til at ville, jeg kan ikke!” udbrød den Syge i en usigelig mat og haabløs Tone. Er det da imod Deres Villie De ligger her som en Døende, og forkaster al Trøst og Hjælp — liden at have gjort endog det svageste Forsøg paa at tage Sorgen som — et Menneske. De vil heller knuses end trykkes af den Byrde Gud har paalagt Deres Sjæl at bære — De hengiver Dem frivilligt til den Tilintetgjørelse, der griber Dem — derfor kan De ikke ville overgive Dem til Frelseren!

Helene lyttede opmærksomt til Præstens Ord, og udbrød med pludselig Energie: „Troer De da at Sjælen