Spring til indhold

Side:Mogens og andre Noveller.djvu/24

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er valideret

14

Mogens.

»Altertavler? aa, jeg veed ikke.«

»Ja, eller andre Billeder, Landskaber for Eksempel?«

»Maler man ogsaa dem? ja, det er sandt, det veed jeg jo nok.«

»De gjør vist Nar ad mig?«

»Jeg! jo det er nok En af os!«

»Men er De da ikke Student?«

»Student! hvor skulde jeg være bleven det fra! nej, jeg er Ingenting.«

»Ja, Noget maa De da være. De maa da bestille Noget?«

»Hvorfor det?«

»Jo, for det — det gjør alle Mennesker.«

»Bestiller De da Noget?«

»Aa ja! men De er da heller ingen Dame.«

»Nej, Gudskelov!«

»Tak!«

Han holdt op at ro, trak Aarerne lidt i Vejret, saae hende op i Ansigtet og sagde:

»Hvad mener De med det? — nej, De maa ikke være vred paa mig; jeg skal sige Dem Noget, jeg er saadan en løjerlig En. De kan slet ikke forstaa det. De tror nu, fordi jeg ser fin ud i Klæder, at jeg derfor ogsaa skal være en fin Mand. Min Fader var en fin Mand, og det