100
„Saadan en lille en kunde vel allersnarest komme til at skjule sig i Modelsalen,“ svarede Træmanden.
Paa en smal Strimmel Land, der til højre for Porten strakte sig ud langs med hele Havnen, laa nogle gammeldags Bygninger. Broncemanden gik hen til et Hus med lave Mure, smaa Vinduer og et højt Tag. Han stødte til Døren med sin Stok, saa den sprang op, og trampede opad en Trappe med slidte Trin. Derpaa kom de ind i en stor Sal, der var fuld af taklede og fuldriggede Smaaskibe. Drengen forstod, uden at nogen sagde ham det, at det var Modeller til de Skibe, der var byggede til den svenske Flaade.
Der var Skibe af mange forskellige Slags. Der var gamle Linjeskibe med Siderne spækkede med Kanoner, med høje Overbygninger for og agter og med Master, der tyngedes af et Virvar af Sejl og Tovværk. Der var smaa Skærgaardsfartøjer med Rorbænke langs Skibssiderne, der var Kanonbaade uden Dæk og rigt forgyldte Fregatter, som var Modeller til dem, Kongerne havde benyttet paa deres Rejser. Endelig var der ogsaa de tunge, brede Panserskibe med Taarne og Kanoner paa Dækket, der bruges nu til Dags, og smalle, blanke Torpedobaade, der lignede lange, tynde Fisk.
Da Drengen blev baaret om imellem alt dette, blev han meget forundret.
„Tænk, at vi har bygget saa store og smukke Skibe her i Sverige!” tænkte han ved sig selv.
Han havde god Tid til at se paa alt, hvad der var derinde, for da Broncemanden saa Modellerne, glemte han alt andet. Han saa paa dem alle fra de første til de sidste og gjorde Spørgsmaal om dem. Og Rosenbom, Højbaadsmand paa Dristigheden, fortalte alt, hvad han vidste om Skibenes Bygmestre og om dem, der havde ført dem, og hvad Skæbne de havde haft. Han fortalte om Chapman og Puke og Trolle, om Hogland og Svensksund lige ned til 1809, for efter den Tid havde han ikke været med.
Baade han og Broncemanden syntes bedst om de smukke, gamle Træskibe. De ny Panserskibe forstod de sig aabenbart ikke rigtig paa.
„Jeg mærker, at Rosenbom ikke ved noget om disse nye Tingester,” sagde Broncemanden. „Lad os derfor gaa hen og se paa noget andet, for dette interesserer mig, Rosenbom!”
Det lod til, han helt havde glemt Drengen, og denne sad ganske rolig og tryg oppe i Træhatten.
