Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/150

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

144

med Vildgæssene, laa der ogsaa et Hus med en lille, ryddet Plet Jord omkring, men de Folk, der engang havde boet der, var af en eller anden Grund flyttet derfra. Det lille Hus stod tomt, og Ageren laa udyrket hen.

Da Folkene havde forladt Huset, havde de lukket Spjældet, sat Vindueskrogene paa og laaset Døren. Men de havde ikke tænkt paa, at der var slaaet en Rude ud i Vinduet og en Klud stoppet i Hullet. Et Par Somres Regn havde skørnet Kluden, til den faldt fra hinanden, og tilsidst var det lykkedes en Krage at pille den ud.

Husmandshytte i Smaaland

Aasen paa Lyngheden var nemlig ikke saa folketom, som man skulde tro; den var beboet af et stort Kragefolk. Kragerne boede der naturligvis ikke hele Aaret rundt. De rejste udenlands om Vinteren, om Efteraaret fløj de fra den ene Ager til den anden i hele Götaland og hakkede Korn op, om Sommeren spredte de sig over Gaardene i Sunnerbo Herred, og levede af Æg, Bær og Fugleunger, men hvert Foraar, naar de skulde bygge Rede og lægge Æg, vendte de tilbage til Lyngheden.