Side:Niels Holgersens vidunderlige Rejse gennem Sverige.djvu/268

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

262

at hans Sønner fra Begyndelsen vænner sig til at drage fra Ø til Ø, for det vil gøre dem til gode Søfolk, der kan sejle til fremmede Lande og hente Rigdomme hjem. Ja, det var den første Lod. Hvad siger I om den?”

Jo, alle Sønnerne var da enige om, at den Lod var udmærket, og at den, der fik den, kunde prise sig lykkelig.

„Ja, der er ikke noget i Vejen med den,” sagde den gamle Jættekvinde, „og den anden er heller ikke ilde. I den har jeg samlet alt, hvad jeg ejer af jævn Jord og frit Felt og lagt det ud, Mark ved Mark lige fra Mälaregnen til op i Dalarna. Den, der vælger den Lod, tror jeg ikke vil komme til at fortryde det. Han kan dyrke saa meget Korn, han vil, og bygge sig store Gaarde, og hverken han eller hans Efterkommere behøver at have en Times Bekymring for Udkommet. For at Sletten skal blive sumpet, har jeg gravet nogle store Grøfter over den, og i dem er der hist og her et Vandfald, hvor der kan bygges Møller og Hammerværker. Og langs med Grøfterne har jeg lagt Grusbakker, hvor der kan vokse Skov til Brændsel. Ja, det var den anden Lod, og jeg synes, at den, der faar den, har al Grund til at være tilfreds.”

Det var alle tre Sønner enige med hende i og takkede hende, fordi hun havde ordnet det saa godt for dem.

„Jeg har jo gerne villet gøre mit Bedste,” sagde den gamle, „men nu kommer jeg til det, der har voldt mig mest Bekymring. For ser I, da jeg havde taget alle mine Lunde og Græsgange til den ene Lod og al den dyrkede Jord og de nyopdyrkede Egne til den anden og skulde til at samle lidt sammen til den tredje, opdagede jeg, at jeg ikke havde andet tilbage paa min Ejendom end Fyrrebakker og Granskove og Bjergaase og Klinter og Graastensklipper og magre Enebærkrat og usle Birkelunde og Smaasøer. Og det kunde jeg jo nok begribe, at ingen af jer vilde blive glad ved. Alligevel har jeg samlet alt det Skrab sammen og lagt det hen Nord og Vest for Sletten. Men jeg er bange for, at den, der vælger den Lod, ikke har andet end Fattigdom i Vente. Faar og Geder bliver al den Besætning, han kan have, og han kommer vist til at ligge ude paa Søen og fiske eller gaa paa Jagt i Skoven for at bjerge Føden. Der er ganske vist en Mængde Fosser og Vandfald, saa det kunde nok lade sig gøre at bygge lige saa mange Møller, det skulde være, men jeg er bange for, at han ikke faar stort andet end Bark at