380
Vinger sammen, skød med Lynets Fart ned og slog Kløerne i en af Hønsene. „Jeg skal lære dig, at jeg ikke er en Ørn!” raabte han hidsig og huggede løs paa den med Næbbet.
I det samme hørte han Akka raabe paa ham oppe fra Luften; han adlød øjeblikkelig og fløj til Vejrs. Den gamle Vildgaas fløj imod ham og gav sig straks til at revse ham. „Hvad er det, du gør?“ raabte hun og huggede til ham med Næbbet. „Er det din Mening at rive den stakkels Høne ihjel? Du skulde skamme dig!” Men da Ørnen uden at gøre Modstand tog imod Revselse af Vildgaasen, hævede der sig en Storm af Haan og Spottegloser fra de store Fugleskarer, der omgav dem. Ørnen hørte det og vendte sig imod Akka med et vredt Blik, som om han vilde anfalde hende. Men han ændrede hurtigt sin Hensigt, kastede sig med stærke Vingeslag op i Luften, steg saa højt, at intet Raab kunde naa ham, og sejlede om deroppe, saa længe Vildgæssene kunde øjne ham.
Tre Dage derefter viste han sig igen i Vildgæssenes Flok.
„Nu ved jeg, hvem jeg er,” sagde han til Akka. „Og er jeg en Ørn, saa maa jeg leve, som det sømmer sig en Ørn, men jeg mener, at derfor kan vi alligevel være Venner. Dig eller nogen af dine vil jeg aldrig angribe.”
Men Akka havde sat sin Stolthed i, at det skulde lykkes hende at opdrage en Ørn til at blive en from og fredelig Fugl, og hun kunde ikke finde sig i, at han vilde leve paa sin egen Maner. „Tror du, jeg vil være Ven med en Fugleæder?” sagde hun. „Lev, som jeg har lært dig at leve, saa skal du faa Lov at følge med i min Fylking som før!“
De var begge stolte og ubøjelige, og ingen af dem vilde give efter. Det endte da med, at Akka forbød Ørnen at vise sig i hendes Nærhed, og saa vred var hun paa ham, at ingen vovede at nævne hans Navn i hendes Nærværelse.
Fra den Stund drog Gorgo Landet rundt, ensom og skyet af alle, som store Røvere er. Han var ofte mørk i Hu, og han længtes sikkert mangen Gang tilbage til den Tid, da han troede, han var en Vildgaas, og legede med de muntre Gæslinger. Blandt Dyrene havde han stort Ry paa sig for Mod og Dristighed. De plejede at sige, at der var ingen, han frygtede, uden sin Plejemoder, Akka. De vidste ogsaa at fortælle om ham, at han aldrig havde forgrebet sig paa en Vildgaas.
