386
staar højt i Gunst hos Akka, og jeg havde i Sinde at bede dig mægle Fred imellem os.“
Saasnart Drengen forstod, at det ikke blot var af Egensindighed, Ørnen havde bortført ham, blev han venlig imod ham. „Jeg vilde meget gerne hjælpe dig med det, du beder mig om,” sagde han, „men jeg er jo bunden af mit Løfte.” Og nu fortalte han til Gengæld Ørnen, hvordan han var bleven taget til Fange, og at Klement Larsson havde forladt Skansen uden at give ham fri.
 Älvkarlebyfaldet |
Men Ørnen vilde dog ikke opgive sine Planer. „Hør nu, hvad jeg vil sige dig, Tommeltot!” sagde han. „Mine Vinger kan bære dig, hvorhen du vil, og mine Øjne kan opdage, hvadsomhelst du søger. Fortæl mig, hvordan den Mand saa ud, som tog det Løfte af dig, og jeg skal lede ham op og bringe dig til ham! Derefter bliver det din Sag at formaa ham til at give dig fri.”
Det syntes Niels Holgersen var et godt Forslag. „Jeg kan nok mærke, at du har haft saa klog en Fugl som Akka til Plejemoder, Gorgo,” sagde han. Saa beskrev han Klement Larsson meget nøje, og han tilføjede, at han havde
