45
den var til Opsættelsen, men saa faldt det ham ind, at Vildgæssene ikke vilde sende Gasen ud paa saa lang en Rejse, før den havde spist sig rigtig mæt. Hvad end Grunden var, saa var han kun glad for hver Time, der gik, inden han var nødt til at se sine Forældre igen.
 Övedsklosters Park |
Vildgæssene fløj hen over Herregaarden Övedskloster, der laa i en dejlig Park øst for Søen og tog sig prægtig ud med sit store Slot, sin smukke brolagte Borggaard, omgiven af lave Mure og Pavilloner, og sin fine gammeldags Have med klippede Hække, lukkede Alleer, Damme, Vandspring, skønne Træer og retliniede Græsplæner, kantede med brogede Foraarsblomster.
Da Vildgæssene i den tidlige Morgenstund fløj over Herregaarden, var der endnu ingen Mennesker paa Benene. Efterat de omhyggelig havde forsikret sig herom, lod de sig dale ned over Hundehuset og raabte: „Hvad er det for en lille Hytte? Hvad er det for en lille Hytte?“
Øjeblikkelig kom Lænkehunden ud af sit Hus, vred og arrig, og gøede op i Luften.
„Kalder I det for en Hytte, I Landstrygere? Ser I ikke,
