527
I ogsaa været med at indrette det Land?“ spurgte Vestgöten. — „Ikke netop det,“ sagde Kæmpen, „men jeg kan huske, at da vi Jættebørn gik og vogtede vore Hjorder dernede, byggede vi os saa mange Stenhuse og gjorde Jorden saa uhandlelig med alle de Sten, vi sloges med, at jeg synes, det maa være svært at faa Jorden bearbejdet paa de Kanter.“ — „Ja, det er vist og sandt, det betaler sig ikke synderlig at drive Agerbrug dernede,” sagde Vestgöten, „men Befolkningen der har slaaet sig paa at væve og lave Trætøj, og jeg synes, der skal mere Dygtighed til at skaffe sig Føden i en saa fattig Egn end til at være med at ødelægge den.“
 Gøteborgs Havn |
Nu har jeg kun een Ting til at spørge om,“ sagde Kæmpen. „Hvordan har I indrettet jer nede ved Kysten, hvor Götaelven falder ud i Havet?” — „Har I ogsaa haft en Finger med i Spillet der?” spurgte Sømanden. — „Ikke netop det,” sagde Kæmpen, „men jeg kan huske, at vi tit gik ned til Stranden, lokkede en Hval hen til os og red paa dens Ryg gennem Fjorde og Vige i Skærgaarden. Jeg gad vidst, om I kender nogen, der bærer sig ad paa den Vis endnu?“ „Det skal jeg lade være usagt,” svarede Sømanden, „men
