137
OLIVER TWIST
»I en Lygte!« tilføjede Brittles forklarende. Han holdt den ene Haand op ved Siden af Munden, for at hans Røst skulde naa saa meget sikrere op ovenpaa.
Tjenestepigerne styrtede op ad Trappen for at melde Herskabet, at Giles havde fanget én af Tyveknægtene; og Kedelflikkeren søgte at faa kaldt Oliver til sig selv igen, for at han ikke skulde gaa hen at dø, inden han blev hængt. Midt under al den Forvirring og Støj hørtes oppe fra Trappeafsatsen en blid Kvindestemme, der øjeblikkelig skaffede Ro. »Giles!« kaldte Stemmen.
»Ja, Frøken!« svarede Giles. »De skal ikke være bange, Frøken, jeg kom ikke noget videre til! Han gjorde ikke saadan egenlig fortvivlet Modstand, — han mærkede jo hurtigt, at jeg havde Krammet paa ham.«
»Hys!« sagde den unge Dame, »De forskrækker jo Tante ligesaa meget, som Tyvene gjorde! — Er Staklen slemt saaret?«
»Ja, han er voldsomt saaret!« erklærede Giles med ubeskriveligt Velbehag.
»Han ser ud, som han skulde til at krepere, Frøken!« skraalte Brittles og holdt igen Haanden op ved Siden af Munden. »Vil De ikke komme med og se ham, Frøken, inden han maaske dør?«
»Hys! skrig dog ikke saadan op!« afbrød den unge Dame ham. »Vent nu roligt et Øjeblik, saa skal jeg spørge Tante!«
Med Trin, der var saa lette og bløde som hendes Stemme, skyndte hun sig bort, og kom lidt efter tilbage med den Besked, at den saarede skulde forsigtigt bæres op i Giles' Værelse. Brittles skulde tage Ponyen og ride over og hente Betjenten og Doktoren.
»Men vil De ikke se ham først, Frøken?« spurgte Giles, saa stolt, som om Oliver kunde have været en sjælden og pragtfuld Fugl, han havde skudt.
»Ikke for aldrig dèt!« svarede den unge Dame. »Det stakkels Menneske! Tag nu forsigtigt paa ham, Giles! Gør det for min Skyld!«
Den gamle Tjener saa' op efter hende, da hun gik, med et saa varmt og beundrende Blik, som om hun kunde have været hans eget Barn. Saa bøjede han sig ned over Oliver, og hjalp med en Kvindes Omhu at bære ham op.
29.
Husbeboerne.
I et gammeldags hyggeligt Værelse sad to Damer ved et vel besat Frokostbord, Giles, i sort Kjole og med Hvidt om Halsen, vartede op. Han stod strunk midtvejs mellem Frokostbordet og Anretterbordet, med Hovedet bøjet en lille Smule bag over og til den ene Side, med venstre Ben sat lidt frem, højre Haand stukket ind paa Brystet, venstre Haand
