17
OLIVER TWIST
Dreng for Dem. Kosten til ham kan heller ikke ruinere Dem, for han er blevet vænnet fra lige fra Fødslen af, ha ha ha!«
Hr. Gamfield saa' med et svedent Blik paa Ansigterne rundt om Bordet, og da han saa', at de smilte allesammen, fik han ogsaa selv efterhaanden sat et Smil op. Forretningen blev gjort, og det blev straks meddelt Hr. Bumble, at Oliver Twist med samt hans Lærebrev skulde samme Dag bringes over for Fredsdommerne, som havde at billige og at underskrive Lærebrevet.
Følgelig blev lille Oliver, til sin store Forbavselse, sluppet ud af Kachotten og fik Ordre til at tage en ren Skjorte paa. Og næppe havde han udført denne usædvanlige gymnastiske Øvelse, før Hr. Bumble egenhændig bragte ham en Skaalfuld Havresuppe samt Helligdags-Rationen, 4½ Lod Brød! Ved Synet heraf gav Oliver sig til at tudbrøle. Thi ikke uden Grund antog han, at naar Direktionen begyndte saadan at fede ham, saa maatte den have bestemt sig til at slagte ham i et eller andet nyttigt Formaals Tjeneste.
»Staa nu ikke og gør dine Øjne røde, Oliver, men spis din Mad og vær taknemlig!« formanede Hr. Bumble ham i en indtrængende højtidsfuld Tone. »Du skal sættes i Lære, forstaar Du. De kære, velsignede Herrer, der allesammen er Dig i Faders Sted, Oliver, fordi Du selv ingen Fader eller Forældre har, de vil sætte Dig i Lære, saa Du kan blive til noget her i Verden, og saa at der kan blive en Mand af Dig, endskønt Udgifterne for Kommunen bliver ikke mindre end 60 Kr..... 60 Kr., Oliver! Det er det samme som 6000 Øre! og det for saadan en Døgenigt af en Vajse, hvem ingen Moders Sjæl kerer sig om.«.
Hr. Bumble gjorde et Ophold for at trække Vejret, efter at han med Tordenrøst havde afleveret denne Tale. Taarerne randt den stakkels Oliver ned ad Kinderne. »Naa!« lagde Hr. Bumble til, noget mindre højtidsfuldt, for det smigrede hans Selvfølelse, at hans Veltalenhed havde gjort Indtryk, »naa, Oliver, tør saa Øjnene med dit Trøjeærme og lad være at græde i Havresuppen; det er der ingen Mening i, Oliver!«.... Hvilket var meget sandt, for der var saamænd mer end nok Vand i den i Forvejen.
Undervejs hen til Fredsdommerne indprentede Hr. Bumble Oliver alt, hvad han havde at gøre. Han skulde se rigtig fornøjet ud, og hvis Herrerne spurgte, om han gerne vilde i Lære, skulde han sige, at det vilde han saa forfærdelig gerne. Disse Paalæg lovede Oliver at efterkomme, saa meget mer som Hr. Bumble lod ham forstaa, at hvis han ikke lystrede, skulde han bare faa at se, hvad de vilde gøre ved ham. Da man saa var naaet hen til Bestemmelsesstedet, blev Oliver en halv Timestid puttet ene ind i et lille Rum. Endelig stak Hr. Bumble, denne Gang uden trekantet Hat, Hovedet ind ad Døren til ham og sagde højt: »Kom saa, min lille Ven, kom saa, min Dreng!« Men medens han sagde det, satte han et frygtelig glubsk Ansigt op, og hviskende tilføjede han: »Husk nu paa, hvad jeg har sagt dig, din Æsel!«
Oliver stirrede betuttet paa Hr. Bumble ved denne noget selvmodsigende Tiltale. Allerede det næste Øjeblik stod han imidlertid inde i
