179
OLIVER TWIST
»Vel!«
»I den Hule, hvor alskens Udskud giver Børn et Liv, som de selv har sat over Styr, — foder Krapyl, som Sognet maa opdrage, og skjuler deres egen Skam i Graven, — lad dem raadne dernede!«
»Mener De Barselstuen?« spurgte Bumble, der havde lidt ondt ved at forstaa den fremmedes opstablede Fremstilling.
»Naturlig. Der blev født en Dreng…«
»Aak!« indskød Bumble og rystede forknyt paa Hovedet, »der er saamænd blevet født mange, mange Drenge!«
»Djævlen fortære alt det Helvedes Kravl!« bandede den fremmede. »Den Dreng, jeg tænker paa, var en tøseagtig, blegnæbet Pjalt, der blev sat i Lære hos en Ligkistesnedker (gid han havde faaet sit Ligkistelaag skruet til over sig med det samme!), og som saa siden stak af… til London, sagde de!«
»Ah! De mener Oliver — lille Oliver Twist?« spurgte Bumble. »Ja ham husker jeg naturligvis udmærket, det var det stridigste Afskum af en Dreng — —!«
»Det er ikke ham, jeg spørger om! om ham har jeg hørt nok!« faldt den fremmede ind. »Jeg spørger om den Heks, der passede hans Moder. Hvad tager hun sig for nu?«
»Tja, hvad tager hun sig for?« forklarede Bumble, hvem Genevertoddyen havde gjort lidt lystig; »det er skam ikke godt sige, der er ingen Barselstue der, hvor hun er kommen hen, saa jeg tænker næsten, hun er sat helt ud af Bestillingen.«
»Hvad mener De?« spurgte den fremmede bistert.
»Hun døde forrige Vinter.«
Den fremmede saa' en Stund stift paa ham. Saa blev Udtrykket i hans Øjne adspredt, og han lod til at falde i Tanker. Det var ikke godt at se, enten han følte sig lettet eller skuffet ved den Efterretning, han havde faaet. Men til sidst tog han Øjnene til sig, aandede op, sagde, at det kunde forresten ogsaa være lige meget, og rejste sig, som om han havde i Sinde at gaa.
Bumble var fiffig nok til straks at indse, at her var Lejlighed til at slaa Mønt af en vis Hemmelighed, som hans Ægtehalvdel sad inde med. Han huskede tydeligt Aftenen, da gamle Sally døde, det var jo desværre den Aften, da han havde friet til Madam Corney; og skønt sidstnævnte Dame ingensinde havde betroet ham det Skriftemaal, som alene hun havde hørt, havde han dog altid faaet saa meget at vide, at Skriftemaalet angik noget, der var hændet, den Gang gamle Sally passede Oliver Twists Moder. Altsaa meddelte Hr. Bumble nu den fremmede med en meget fordægtig Mine, at der var en Dame, som havde været sammen med den gamle Heks, lige før hun døde, samt at han havde nogen Grund til at tro, at denne Dame vilde kunne give visse Oplysninger…
Den fremmede blev aabenbart overrumplet og forskrækket: »Hvor træffer jeg den Dame?« spurgte han hurtigt.
»Det kan kun ske gennem mig!« sagde Bumble.
