19
OLIVER TWIST
tryk. »Lad os saa høre, min Dreng, hvad der er i Vejen. Du behøver ikke at være bange.«
Oliver faldt paa Knæ og foldede Hænderne og bad, om de ikke hellere vilde sætte ham ind i det sorte Hul igen — og sulte ham — og prygle ham — eller ogsaa slaa ham ihjel, men bare ikke sætte ham i Lære hos den frygtelige Mand dèr.«
»Næh!« udbrød Hr. Bumble og hævede baade Hænder og Øjne mod Himlen i den mest gribende Højtidsfuldhed. »Saa nederdrægtig og durkdreven en Vajse som Dig, Oliver, har jeg endnu aldrig truffet paa!«
»Hold Mund!« sagde anden Dommer.
Hr. Bumble vilde ikke tro sine egne Øren. »Om Forladelse, Deres Højvelbaarenhed,«. sagde han, »talte Deres Højvelbaarenhed til mig?«
»Ja. Hold Deres Mund!«
Hr. Bumble stod som ramt af Lynet. Sige til en kommenal Embeds- mand, at han skulde holde Mund?! Nu stod Verden ikke længe!
Imidlertid havde den gamle Herre med Brillerne set paa sin Kollega, og Kollegaen havde nikket betydningsfuldt. — »Vi nægter at stadfæste dette Lærebrev,« sagde saa den gamle Herre og skød Dokumentet fra sig.
»Jeg haaber da ikke,« stammede Direktionens Formand, »at Øvrigheden.... blot paa et løst Udsagn af en Dreng… skulde mene, at .... Direktionen bar.... sig urigtigt ad…?«
»Derom har Øvrigheden ikke at skønne!« svarede anden Dommer skarpt. »Men tag De nu Drengen med til Fattighuset og sørg lidt ordenligt for ham. Han lader til at trænge til det.«
Om Aftenen erklærede den hvidvestede Herre aldeles bestemt, at Oliver vilde ikke alene blive hængt, han vilde desforuden blive lagt paa Stejle og radbrækket. Og næste Morgen underrettedes Offenligheden endnu en Gang om, at Oliver var at bekomme, samt at der vilde blive udbetalt 90 Kr. til den, der tog ham.
4.
Oliver træder ud i Livet.
Det er Skik i Familier med mange Børn, at naar man slet ingen Mulighed ser til at opdrive en ordenlig Plads for en opvoksende Yngling, saa sender man Drengen til Søs. Ihukommende dette vise og fordelagtige Forbilled tog Direktionen under Overvejelse, om det ikke vilde være hensigtsmæssigst at faa Oliver Twist om Bord paa en eller anden lille Dødssejler, der skulde til en eller anden usund Havn, saa meget mer som der jo var al Sandsynlighed for, at Kaptajnen en skønne Dag, naar han efter Aftensmaden var oprømt, vilde enten tærske Oliver ihjel eller ogsaa flække Hovedet paa ham med en Baadshage. Jo klarere Sagen fremstillede sig for Direktionen i dette Lys, des mangfoldigere syntes Fordelene den at være. Og Hr. Bumble blev altsaa sendt ud for
