27
OLIVER TWIST
deres Aftensmad inde i det lille Kammer bag Butiken. Og efter at Hr. Sowerberry gentagne Gange havde set tankefuldt og ydmygt paa sin Ægtemage, begyndte han:
»Ser du, min Ven — —!« Han vilde have sagt mer; men da Madamen saa' op med et meget ildevarslende Ansigt, brød han kort af.
»Naada?« spurgte Madamen skarpt.
»Nej det var ingen Ting, min Ven, slet ingen Ting!« sagde Bedemanden.
»Uh! dit Dyr!« sagde Madamen.
»Det var ingen Ting, min Ven,« forsikrede Bedemanden ydmygt. »Jeg troede ikke, du havde Lyst til at høre, min Ven, jeg vilde ellers bare have sagt, at…«
»Aah, nej lad bare mig være fri!« afbrød Madamen ham. »Jeg er jo et rent Nul, spørg bare ikke mig til Raads. Det kunde saamænd aldrig falde mig ind at ville trænge mig ind i dine Hemmeligheder.« Og Madamen brast i en krampagtig Latter, der truede med de frygteligste Følger.
»Ja men, min Ven,« sagde Bedemanden, »jeg vilde jo netop have spurgt dig…«
»Nej! nej! mig skal du saamænd ikke spørge!« erklærede Madamen i Offerlams-Tone; »spørg du heller andre!« Og hun brast igen i en krampagtig Latter, der berørte Bedemanden meget pinligt. Dette er en gængs og yndet ægteskabelig Behandlingsmaade, som ofte gør god Virkning. Den nødte øjeblikkelig Bedemanden til at udbede sig som en særlig Gunstbevisning, at han maatte faa Lov at fortælle, hvad hans Madam var yderst opsat paa at høre; og etter et kort Kævleri paa ikke over tre Kvarter blev Tilladelsen allernaadigst givet.
»Det var bare om den lille Twist, min Ven,« forklarede Bedemanden. »Drengen ser godt ud, min Ven.«
»Ja det manglede ogsaa bare, saadan som han æder!« indskød Madamen.
»Der er et tungsindigt Udtryk i hans Ansigt, min Ven,« fortsatte Bedemanden, »som virkelig er indtagende. Han kunde blive en fortrinlig Bedemandstjener, min Ven.«
Madamen saa' op med et umiskendeligt Udtryk af Overraskelse. Bedemanden opfangede det, og uden at give den ædle Dame Tid til at komme med nogen ny Bemærkning tilføjede han skyndsomst:
»Jeg mener ikke som almindelig Bedemandstjener ved voksne Begravelser, min Ven, men kun i Børne-Faget. Det vilde være noget ganske nyt, min Ven, saadan at have Bedemandstjener omtrent af Størrelse som den afdøde. Du kan tro, det vilde gøre sig.«
Madamen, der havde en Del Smag i Bedemands-Faget, blev slaaet af Ideens Nyhed. Men saasom det under de forhaandenværende Forhold kunde have været farligt for hendes Værdighed at indrømme dette kort og godt, nøjedes hun med skarpt at spørge sin Mand om, hvorfor saa simpel en Ting dog ikke var falden ham ind før. Hr. Sowerberry fortolkede meget rigtigt den Bemærkning som en Billigelse af hans For-
