45
OLIVER TWIST
derhenne ved Døren staar en Spand Vand, kan du tage og flytte den herhen, saa skal jeg give dig en Skaal, som du kan vaske dig i.«
Oliver gik tvers over Gulvet og bakkede sig og tog Spanden. Da han vendte sig om, var Skrinet forsvundet.
Straks efter at han havde faaet vasket sig, kom Rævetampen sammen med en af de raske unge Fyre, som Oliver den foregaaende Aften havde set sidde og ryge lang Pibe. Denne Kavaler blev forestillet for ham under Navnet Charley Bates, hvorefter de alle fire satte sig til at spise Frokost: Brød, Skinke og Kaffe.
»Naa,« spurgte Jøden Rævetampen, og skottede i det samme forslagent hen paa Oliver, »I har da vel hængt i nu til Morgen, Drenge?«
»Vældigt!« svarede Rævetampen. Og Charley tilføjede: »Som Tærskere!«
»Flinke Gutter! flinke Gutter!« sagde Jøden. »Hvad reddede saa Du, Rævetamp?«
»Et Par Tegnebøger.«
»Forede?« spurgte Jøden og formelig rystede af Ivrighed.
»Aa ja saamænd,« forklarede Rævetampen og trak frem to Tegnebøger, den ene rød, den anden grøn.
Jøden undersøgte omhyggeligt Indholdet. »Ikke saa solide, som de kunde have været,« sagde han, »men meget nette, — meget nette!.... Flinkt Arbejde, ikke sandt, Oliver?«
»Jo, det er det rigtignok,« svarede Oliver, og blev yderst forbavset over, at Charley brast i en skraldende Latter.
»Og hvad reddede saa du, min Ven?« spurgte Fagin den anden Dreng.
»Lommetørklæder,« sagde Charley og afleverede fire Stykker.
Jøden undersøgte ogsaa dem omhyggeligt. »Hm, meget nette — virkelig meget nette! Men Navnet har du ikke været heldig med, Charley, det maa vi have pillet op igen med en Naal. Vi kan lære Oliver at gøre det, — hvad, lille Oliver, kunde du nok have Lyst til det, hæ hæ hæ?«
»Som De vil, Hr. —«
»Du kunde maaske lide at skaffe dig lige saa pæne Lommetørklæder som Charley, hvad, min Dreng ?« spurgte Jøden.«
»Ja, Hr. —, hvis De vilde lære mig det.«
Charley brast igen i en ustandselig Latter, saa han fik Kaffen i den gale Hals og nær var bleven kvalt. »Han er myrderlig grøn!« bemærkede han saa, som en Slags Undskyldning til Selskabet for sin uhøflige Opførsel.
Rævetampen strøg Oliver hen over Haaret og mente, at han fik nok snart bedre Forstand. Og den rare gamle Herre, som saa', at Oliver var bleven hed i Hovedet, ledte hurtigt Talen hen paa noget andet og spurgte, om der havde været mange Mennesker til Henrettelsen i Morges. Af Drengenes Svar fremgik det, at de havde begge været derhenne, og Oliver kunde ikke begribe, hvor de saa alligevel havde faaet Tid til at være saa flittige.
Efter at Frokosten var besørget, legede den lystige gamle Herre og de to unge Fyre en meget besynderlig Leg. Den udførtes saaledes: Den
