69
OLIVER TWIST
»Nej,« vrissede Hr. Grimwig, »de Fejl har han ikke; men han har maaske dem, der er værre!«
Hr. Brownlow rømmede sig utaalmodigt, hvilket led til at fornøje Hr. Grimwig i høj Grad.
»Jeg siger, han har maaske dem, der er værre!« blev han ved. »Hvor skriver han sig fra? Hvem er han? Hvad er han? Han har haft Feber, — naa ja, hvad saa? Er maaske Feber noget, som kun skikkelige Mennesker kan faa, hvad? Slubberter kan dog maaske ogsaa faa Feber undertiden, hvadbehager? Jeg har kendt en Æsel ovre paa Jamaica, som blev hængt, fordi han havde myrdet sin Herre, og han havde haft Feber seks Gange: han blev ikke af den Grund indstillet til Benaadning. Pyh! Sludder og Vrøvl!«
Sagen var, at inderst inde var Hr. Grimwig meget tilbøjelig til at indrømme alt muligt godt angaaende Oliver; men han havde nu engang saadan en Lyst til at sige imod, og denne Lyst var blevet tirret ved, at han havde fundet Appelsinskallen. Da nu Brownlow maatte tilstaa, at han ikke kunde besvare et eneste af Spørgsmaalene om Oliver, saa kluklo Hr. Grimwig ondskabsfuldt og forhørte sig om, hvorvidt Husbestyrerinden plejede at tælle Sølvtøjet om Aftenen. For hvis det ikke en smuk Morgen viste sig, at der manglede et Par Spiseskeer, saa vilde han æde sit eget Hoved — og Hr. Brownlows med!
Rigtignok var Hr. Brownlow selv noget hidsig, men han kendte sin Ven og tog derfor hans Udfald med godt Humør. Ved Thebordet blev da ogsaa Hr. Grimwig saa naadig, at han udtrykte sin fuldkomne Tilfredshed med Smørkagen, og alt gik rigtig godt. Oliver, som igen var kommet tilstede, begyndte at føle sig noget mere tilpas i den opfarende gamle Herres Nærværelse.
»Naa, skal De saa have en fuldstændig og sandfærdig Beretning om Oliver Twists Liv og Æventyr? «spurgte Hr. Grimwig, da man var færdig med Maaltidet.
»Ja, i Morgen Formiddag; jeg vil helst være ene med Drengen,« svarede Hr. Brownlow. — »Du kan komme ind til mig i Morgen Formiddag, min Dreng.«
»Jo Hr—,« svarede Oliver, en Smule usikkert; for Hr. Grimwig sad hele Tiden og stirrede saa underligt paa ham.
»Skal jeg sige Dem noget?« hviskede Hr. Grimwig til Hr. Brownlow. »Drengen kommer Pokker ikke ind til Dem i Morgen! Jeg kunde mærke det paa ham. Han tager Dem ved Næsen, min Ven!«
»Vel gør han ej,« erklærede Hr. Brownlow, lidt heftigt.
»Hvis ikke han tager Dem ved Næsen, saa vil jeg æde — —!« Og Hr. Grumwig huggede sin Stok ned i Gulvet.
Nu vilde Skæbnen, at Madam Bedwin i det samme kom ind med en lille Pakke Bøger, som Hr. Brownlow om Formiddagen havde bestilt henne hos den Boghandler, om hvem man tidligere har hørt fortælle. — »Aa lad Budet vente!« sagde Hr. Brownlow, »der skal noget med tilbage.«
»Budet er gaaet,« svarede Madam Bedwin.
