85
OLIVER TWIST
lagde han sine Papirer, og afventede nu, med Armene overkors over Brystet, Hr. Brownlows Svar.
»Ja,« sagde den gamle Herre bedrøvet, da han havde set Papirerne igennem, »det er vel desværre kun altfor rigtigt!« Han betalte Bumble den udlovede Belønning. »Det er ikke meget for Deres Ulejlighed,« sagde han; »jeg vilde gerne have givet det tredobbelte for glædeligere Oplysninger om Oliver.«
Det er ikke ganske umuligt, at dersom Hr. Bumble havde vidst dèt lidt tidligere, saa havde han sat en helt anden Kulør paa sin Historie. Men nu var det jo desværre for sent! Altsaa rystede han beklagende paa Hovedet, stak de 100 Kr. i Lommen, og marscherede af.
Hr. Brownlow gik en Stund op og ned ad Gulvet. Han var øjensynligt saa forknyttet over Opsynsmandens Beretning, at selv Hr. Grimwig ikke nænnede at plage ham. Pludselig gik han saa hen og trak heftigt i Klokkestrengen. Husbestyrerinden kom ind.
»Madam Bedwin,« sagde han, »Drengen — Oliver — var en Slyngel!«
»Men hvor kan De sige, Hr., hvor kan De dog sige?!« indvendte hun energisk.
»De hører jo, at jeg siger, han var det!« svarede Hr. Brownlow skarpt. »Vi har faaet en Beretning om ham lige fra hans Fødsel: han har været en rigtig lille Slubbert alle sine Dage!«
»Det faar De mig aldrig til at tro, Hr.« svarede Madam Bedwin. —
