og 4) Tiden efter Stændernes Oprettelse indtil Nutiden. Jeg skal imidlertid bemærke, at jeg mere fölger denne Inddeling for at sætte Læseren i Stand til at sammenligne de fölgende Bemærkninger med den ærede Forfs. Skrift, end fordi jeg anseer denne Inddeling for egentlig berettiget naar man betragter Begivenhederne fra Islands Standpunkt.
I. Tidsrummet under de norske Konger 1262—1380.
I den oftnævnte Forenings-Akt staaer, som ovenfor bemærket, at Kongen skal garantere Islænderne islandske Love. Man har derfor villet ansee det for et Brud paa Overeenskomsten, at Kongen lod forelægge en ny Lovbog, den saakaldte Járnsíða, der vistnok for en stor Deel er bygget paa norske Love, dog ikke, som den ærede Forf. vil, alene paa den ældre Frostethingslov, men meget mere paa den gamle Gulethingslov, der jo netop gjaldt som Lov i de Egne (det vestlige Norge) hvorfra Island især var bebygget, og efter Sagaerne skal have været Hovedkilden for den saakaldte Ulfljotslov, som var Islændernes Landslov fra 930 til 1118; men en ligesaa stor Deel af denne Lovbog er enten original, og derfra senere gaaet over i baade norske og islandske Love, eller og ligefrem taget af Graagaasen[1]. Det forekommer mig, at man ingenlunde kan ansee denne Forelæggelse for Brud paa Overeenskomsten fra den norske Konges Side, og det er vistnok ikke heller betragtet saa-
- ↑ nöiagtig taget er Kristendomsbalken original; Mannhelgi deels original, deels efter Frostethingsloven og Gulethingsloven; Arvebalken maa betragtes som original; Landebalken (Landboretten) mest efter Graagaasen; Kjöbebalken mest efter den gamle Gulethingslov; Tyvebalken efter den gamle Gulethingslov, med Ændringer tildeels efter Frostethingsloven. Kongebalken og Farmandsloven findes ikke i denne Lov, og Ledingsbalk er ikke i nogen islandsk Lov.
