44
som om Strømmen paa en behagelig afledende Maade blev dirigeret ned i Lemmerne, hvor den vilde kunne faa Tid til at afsvale sig lidt, inden den kom tilbage.
Det er altsaa denne Tilbagevending (Genbrug,
Kredsning, Reproduktion), der kommer til at staa som Ligeløbets
Modsætning, karakteriserende en ny Type.
Lad os nu se, om vi kunne paavise og forklare Hovedegenskaberne ved denne nye Type paa lignende Maade som i sin Tid ved Ligeløbet.
Det bliver for saa vidt en Art Gentagelse, som det stadig bliver Modsætningerne til Ligeløbets Egenskaber, vi faa at omtale.
Svarende til Ligeløbets Aabenhed og Udførsel træffe vi
allerførst her
1) Lukkethed med en deraffølgende Tilbageholdelse af den levende Kraft. Lukketheden er et af de mest karakteristiske Træk ved denne Type. Det er den, der er skildret i Turgénjews Jægerhistorie (Eks. 19) paa det Sted, hvor Fortælleren træder ind i Huset, efter at han ude i den fri Natur havde tilsat sit Indhold af levende Kraft. Det er med en Følelse, som om noget blev lukket i et Sted oppe i Hjernen, som om denne rullede sig sammen og gik til Hvile. Noget lunt, men dumt, en Følelse, der er saa let at kende, og som uvilkaarlig bringer Tanken hen paa vor legemlige Beklædning, hvor Forholdet jo i Virkeligheden er aldeles analogt, idet vi jo ogsaa her — ved Hjælp af Klædningsstykkerne — lukke i for en Udførsel for derved at iværksætte en Opsamling af den levende Kraft. Det lunende skriver sig fra den Vederkvægelse, som Stofopsamlingen frembringer i Tilfælde, hvor man er tom og trænger til den.
Lukkethed kan betegnes som Hoved- eller Kendeegenskaben for denne Type. Tilbageholdelsen af levende Kraft, der selvfølgelig altid maa følge Lukketheden, er mindre praktisk brugbar som
