Denne side er blevet korrekturlæst
106
ud. Tilgiv mig, om jeg volder Dem Fortræd!
Den lille Komtesse klyngede sig ind til ham, som et mørkeræd Barn til sin Fader: — Jeg skal nok være fornuftig, men sig ikke ret meget mere … ikke nu …
Præsten saà ned i det unge taarevædede Ansigt og sagde mildt:
— For dette lille Menneskes Skyld burde jeg vel have tiet, nu er det for silde at vende om, nu har jeg talt … Men jeg er snart færdig, jeg har kun det sidste, det sværeste tilbage:
— Maria havde ladet sig køre over af Toget …
— Hele Dagen sad jeg derhjemme og ventede paa Budskabet. Ida var ikke at formaa til at lægge sig. Hun gik omkring, støttende sig til Stole og Borde, gik omkring som den, der siger sit sidste Farvel. Nu og da kom hun hen til mig
