| Rigsretsdom 22. juni 1995 | 526 |
Som den aktuelle situation i Sri Lanka var, havde Erik
Ninn-Hansen ikke bemærkninger til, at direktoratet for
tiden foretog en sådan prioritering. I det væsentlige
lignende svar afgav Erik Ninn-Hansen til folketingsmedlem Ole
Espersen den 20. september 1988 og til Folketingets
Retsudvalg den 27. september 1988 (spørgsmål nr. 1 af 9.
juni 1988).
Efter at Erik Ninn-Hansen den 10. januar 1989 var
fratrådt som justitsminister, blev sagsbehandlingen - efter
forelæggelse for den nye justitsminister, H.P. Clausen, og
for statsminister Poul Schlüter - normaliseret i slutningen
af januar. Da H.P. Clausen gjorde Erik Ninn-Hansen bekendt
hermed, gav denne udtryk for utilfredshed. Han fandt, at
man jo nu helt ændrede regeringens holdning, idet
nedprioriteringen var bestemt af, at man herigennem skulle skabe
mulighed for at modtage flere lejrflygtninge.
Den retlige vurdering
Udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, havde i tilta-
leperioden, if. lovbekendtgørelse nr. 462 af 26. juni 1987,
følgende indhold:
"Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til:
...
2) en udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab
eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i
Danmark fastboende person.
3) Mindreårigt barn af en i Danmark fastboende person eller
dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens
indehaver.
4) Forældre over 60 år til et dansk eller nordisk barn
eller et barn med opholdstilladelse efter §§ 7 - 8.
..."
