| 519 | Rigsretsdom 22. juni 1995 |
Det følger af § 9, at der efter ansøgning skal
meddeles opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring i
de særligt nære familierelationer, der er omfattet af
bestemmelserne. Ansøgerne har således krav på, at
Direktoratet for Udlændinge meddeler tilladelse, når
betingelserne er konstateret opfyldt. Hvor lang tid der må gå
fra dette tidspunkt, indtil tilladelse gives, fremgår ikke
direkte af § 9, og spørgsmålet må besvares på grundlag af
bestemmelsens indhold og almindelige forvaltningsretlige
grundsætninger om forsvarlig sagsbehandling. Der kan
således foreligge saglige grunde til, at tilladelse forsinkes.
Eksempelvis kunne manglende ressourcer i direktoratet have
været en saglig årsag til forsinkelse af sagsbehandlingen.
Efter udlændingelovens § 19 kan en tidsbegrænset
opholdstilladelse for en flygtning inddrages, når grundlaget
for meddelelse af flygtningestatus ikke længere er til
stede. Sådan inddragelse kunne dog kun ske for flygtninge, der
havde boet her i landet i mindre end 2 år efter, at
ansøgningen om asyl var indgivet. For de fleste tamilske
flygtninges vedkommende var ansøgning indgivet samtidig med
indrejsen her i landet. Indledning af en sag om inddragelse af
opholdstilladelse efter § 19 kan i en periode begrunde, at
der ikke meddeles tilladelse til familiesammenføring, selv
om betingelserne er konstateret opfyldt.
Tiltalen er rejst for overtrædelse af § 5, stk. 1, i
lov om ministres ansvarlighed, der lyder således:
"En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans
