| 541 | Rigsretsdom 22. juni 1995 |
fandt straffelovens §§ 155-157 om forbrydelser i offentlig
tjeneste eller hverv anvendelse også på ministre.
Strafferammerne i disse bestemmelser er bøde eller hæfte. Fængsel
kan kun anvendes, hvis der er tale om misbrug af stilling
for at skaffe sig eller andre en uberettiget fordel. Den
højere strafferamme i ministeransvarlighedslovens § 6 må
ses som et udtryk for, at der kan være et behov for en
strengere vurdering af en ministers embedsførelse.
Spørgsmålet om strafferammer blev berørt i betænkning nr.
312/1962 om "Ministrenes ansvar for regeringens førelse
samt om, hvorvidt en særlig ministeransvarlighedslov bør
gennemføres". Udvalgets flertal frarådede gennemførelse af
en særlig ministeransvarlighedslov og fandt strafferammerne
i straffelovens §§ 155-157 tilfredsstillende (betænkningen
s. 75). Udvalgets indstilling blev imidlertid ikke fulgt og
kan derfor ikke tillægges væsentlig betydning ved
straffastsættelsen.
Der må ved straffastsættelsen tages hensyn til det
graverende i, at Erik Ninn-Hansen som justitsminister
forsætligt igennem 7 måneder mod embedsmændenes advarsler
fastholdt en administration i strid med udlændingelovens
regler om familiesammenføring, fordi han fandt disse for
vidtgående. Herved tilsidesattes et stort antal menneskers
lovfæstede ret til at blive forenet med deres ægtefæller,
børn eller forældre. Det må have stået ham klart, at denne
krænkelse, der for nogle af ansøgerne i Sri Lanka kunne få
alvorlige konsekvenser, var en betydelig belastning for
ansøgernes pårørende her i landet.
