| 521 | Rigsretsdom 22. juni 1995 |
le andre tilfælde skulle berostillelsen fastholdes. På
mødet orienterede Schydt på ny om, at der lå en bunke sager,
der ikke kunne komme videre. Samme dag orienterede Lundbæk
Andersen i overensstemmelse med sædvanlig praksis Erik
Ninn-Hansen om mødet, og herunder sagde han, at der lå en
bunke sager klar til ekspedition i direktoratet. Sagerne
var strandet i den forstand, at de kunne gå ud af huset "i
det øjeblik, ordren blev hævet". Lundbæk Andersen gav ikke
ved denne lejlighed udtryk for juridiske betænkeligheder
ved berostillelsen og bad ikke udtrykkeligt Erik
Ninn-Hansen om at ændre beslutningen.
Forud for et departementschefmøde den 6. april 1988
gik Lundbæk Andersen på ny til Erik Ninn-Hansen for at få
en forholdsordre, fordi han regnede med, at behandlingen af
de tamilske familiesammenføringssager igen ville blive
bragt op på mødet. Erik Ninn-Hansen fastholdt imidlertid
berostillelsen. Det er uoplyst, om Lundbæk Andersen ved
denne lejlighed udtrykte juridiske betænkeligheder ved
berostillelsen.
Efter et departementschefmøde den 13. juni 1988,
hvorunder Schydt gav udtryk for, at det var stadig mere
problematisk at fastholde "prioriteringen", orienterede
Lundbæk Andersen på ny Erik Ninn-Hansen om situationen.
Efter Lundbæk Andersens forklaring - der bestyrkes af
Reimanns nedenfor gengivne forklaring og af den ligeledes
nedenfor omtalte notits af 13. juli 1988 fra Schydt - gav
Lundbæk Andersen herunder udtryk for betænkelighed ved, at
berostillelsen blev fastholdt, og for, at det kun ville væ-
