Anklageskrift.
3die Retsmøde.
45
I Følge Folkethingels Beslutning af 5te Februar d. A. skal jeg tiltale de forhenværende Ministre:
1. Extraordincer Hoiesteretsassessor, Dr. jur. A. F. Krieger,
2. Overkammerherre, Lehnsgreve L. H. C. H. Holstein Holsteinborg,
3. Kammerherre, Geheimekonferentsraad C. A. Fonnesbech
til Straf, Erstatning og andet Ansvar i Anledning af deres Embedsførelse.
De faktiske Forhold ere i deres historiske Sammenhæng
følgende: Ved Forfatningsforandringen 1849 gik en stor Mængde
kongelige Bygninger og Pladser over til at blive
Statseiendom. Kundgjørelsen af 30te Mai 1849 bestemte, hvilke
af
disse der fremtidig skulde henhøre under Civillisten, og opregnede
ved Siden deraf andre, som ved Leie eller Salg skulde gjøres
frugtbringende for Staten. Paa samme Maade bestemtes det,
at de paa Domænerne værende Slotte og Hovedbygninger
skulde søges bortleiede, for saa vidt det ikke fandtes
hensigtsmæssigt at sælge dem. I Henhold til Bekjendtgjørelse af 27de
Juni 1849 samledes derefter de i Kundgjørelsen til Leie eller
Salg bestemte Bygninger under Indenrigsministeriets Bestyrelse
tilligemed de øvrige udenfor Domænerne liggende, til
Statsaktiverne henhørende faste Eiendomme. Blandt disse sidste var
Frederiks Kirkeplads, der paa Bilagene til Kongerigets
Finantslove fik sit Nummer under Posten „de kongelige Bygninger”
med en Indtægt for Leie og en Udgift til Vedligeholdelse,
som den bevarede, indtil den ved Afhændelsen til Etatsraad
Tietgen udgik af Statens Eie. Medens nemlig en Del af de
andre kongelige Bygninger ved Fællesforfatningen gik over paa
Statsbudgettet, vedblev Frederiks Kirkeplads at høre under
Rigsdagens Omraade.
Den lovlige Interesse, der navnlig i Tiden nærmest efter
Forfatningen udfoldedes for at gjøre Statens faste Eiendomme
