29
„Hvilken Medicin skal jeg tage?"
„Guds skønne Natur er den eneste Medicin for Dem. God Bedring!“ Dermed fjærnede Lægen sig.
Malach saâ ham ride bort, men blev endnu længe staaende ved Plankeværket hensunken i sælsomme Tanker. Det tiltalte ham, at Lægen ikke foreskrev ham nogen Medicin, han var bange for de lange Recepter og de store Flasker med deres gaadefulde Indhold, saa vidt fulgte han let og gerne Doktorens Raad, men Naturen? Om den vidste han lidet eller slet intet. Skulde døde Stene, stumme Planter og Træer, dumme Dyr, Himlen, Skyer og Stjerner kunne lære ham, hvad han forgæves havde søgt i sine Læderbind? Men han tænkte videre, og bestandig videre. Dette Menneske vidste intet om Kabbala, han havde kun banket ham paa Brystet og lagt Øret til hans Ryg og straks vidste han, hvorledes det var fat med ham. Gaves der da virkelig en anden Videnskab, som udbredte mere Lys end hans? Hvad hjalp hans Talmud ham, naar den ikke formaaede at bevare ham hans Hustrus Kjærlighed og Troskab og gengive ham hans tabte Sundhed?
Men han havde nu fattet den alvorlige Beslutning at blive rask, naar kun Gud vilde hjælpe ham dertil.
Fremfor alt maatte han have Sindsro, havde Lægen sagt.
Han begyndte derfor med at sende sin Kone hjem til hendes Fader. Hun græd meget; men
