66
Heks,“ raabte den tredie, „og nu skal hun danse med os. Han greb Cipre temmelig ublidt; men hun stødte ham fornærmet fra sig.
„Lad hende i Ro,“ bød Stephan.
„Vil Du tage Dig af denne Jødinde? Skam Dig!“ raabte Karlene og atter greb en af dem Cipre. Da rev Stephan Pigen løs og slog Angriberen for Brystet, saa at han tumlede. De andre trængte ind paa ham; men han var dem alle sammen voksen, han kastede dem til Jorden til højre og til venstre, og da de igen kom paa Benene, rev han en Pæl ud af Gjærdet og drev dem paa Flugt med den.
Cipre havde set til med voksende Beundring; da han nu vendte tilbage med blodigt Hoved, raabte hun: „Min Gud, Du er saaret!“ og dyppede hurtigt sit Tørklæde i koldt Vand og vaskede og forbandt hans Pande.
De vare nu næsten altid sammen, den skønne Jødinde og hendes modige Beskytter, og saaledes gik de ogsaa en Morgen til Skoven for at hente Brænde. Det var en hed Dag, Himlen var blaa og skyfri. Træerne stode fuldkommen stille, kun en Esp stod og hviskede hemmelighedsfuldt i Skovbrynet.
Stephan huggede Brændet i Stykker, og Cipre stablede det op, og da de vare trætte, satte hun sig paa det bløde Mos. Han bragte hende smaa Blomster, som hun bandt sammen, og satte sig hos hende og slyngede Armen om hende. „Gud vil
