Denne side er ikke blevet korrekturlæst
- 32 -
(2) At indstævnte forsøger derved at bevirke, at den dømmende magt, jf. grundlovens § 3, ikke bringes i anvendelse i forhold til det under sagen påberåbte grundlovsbrud.
- Sagsøgerne gør overfor dette overordnet gældende:
(3) At der tilkommer sagsøgerne søgsmålskompetence med hensyn til efterprøvelse af, om den danske grundlov er overtrådt ved folketingsbeslutning af 21. marts 2003 om Danmarks deltagelse i angrebskrigen mod den suveræne stat Irak.
- 2 OVERSIGTSMÆSSIGE HOVEDANBRINGENDER VEDR. SAGENS REALITET
- Den principale realitetspåstand angår overtrædelsen af Grundlovens § 19, navnlig dennes stk. 2, der gøres gældende at indebære, at Folketingets samtykke til anvendelse af militære magtmidler kun kan finde sted, i tilfælde af en angrebskrig, der er lovlig ifølge international ret eller i tilfælde af magtanvendelse som retshåndhævelsesmiddel efter FN Pagten. Dette krav var ikke opfyldt, da Folketinget traf beslutning den 21. marts 2003, og er ikke siden opfyldt.
- Det hovedstandpunkt, som sagsøgerne fremfører under sagen, er således,
(4) At krigen internationalt er ulovlig, og (5) At Grundlovens egen normregel i denne sammenhæng har optagetnormen ifølge international ret og dermed er i overensstemmelse med international lov. Den ulovlige angrebskrig er derfor - allerede af denne grund - også ulovlig ifølge den danske grundlov.
- Den subsidiære påstand angår forudsætningen i Grundlovens § 20, om at Grundlovens beføjelser tilkommer rigets myndigheder. Folketinget har med overgivelsen af kommandoen over de danske styrkebidrag til koalitionen ved en suverænitetsafgivelse afgivet en beføjelse, der efter Grundloven tilkommer rigets myndigheder. Dette kan ifølge Grundlovens § 20 kun ske ved lov til mellemfolkelig myndighed, der kræves vedtaget med mindst 5/6 flertal, medmindre forslaget på nærmere foreskreven vis godkendes ved en folkeafstemning.
- ...
- 3 HOVEDANBRINGENDER VEDR. SØGSMÅLSKOMPETENCE
- Sagsøgerne gør overfor dette overordnet gældende:
