Denne side er ikke blevet korrekturlæst
- 34 -
- Ydermere bemærkes det,
(17) At retsstridigheden af magtanvendelsen er ikke ophørt med efterfølgende FN-resolutioner vedr. Irak. (18) At selvom dette antoges, er der i retspraksis utallige relevante for tilfælde for, at der er tillagt søgsmålskompetence, selvom retstvisten som sådan var ophørt, og aktualiteten af søgsmålet derfor i disse tilfælde kunne drages i tvivl, jf. U1962.511H, jf. tilsvarende U1981.880V og U2002.1789H.
- Det bestrides derfor,
(19) At der skulle være belæg for sagsøgtes anbringende om at retsgrundlaget er historisk, og at der derfor ikke kan tillægges sagsøger søgsmålskompetence.
- Endeligt gøres det gældende vedrørende kriteriet aktualitet,
(20) At retlig efterprøvelse af magtanvendelsen mod Irak - på grund af dens generelle og indgribende karakter for danske borgere over hele kloden - er dagligt aktuel.
- 3.3 KONKRET
- For så vidt angår, at sagsøgerne er konkret berørt af søgsmålet, anføres det
(21) At dette kriterium er fraveget ved Højesteretsdom af 12. august 1996.
- For så vidt angår fortolkning af Højesterets dom af 12. august 1996, den såkaldte Maastricht-dom I, gøres det gældende,
(22) At der ikke er belæg for at anføre, at Højesteret i Maastricht-dommen har gjort udtømmende op med de situationer, hvor søgsmålskompetence bør tillægges borgere i tilfælde af eventuelle krænkelser af Grundloven, og (23) At det ligeledes ikke kan antages, at Højesteret kun vil udvide kredsen af sagsøgere, der tilkommer søgsmålskompetence, såfremt søgsmålet vedrører overførsel af lovgivningskompetence. (24) At det endvidere ikke ved Maastricht-dommen synes at være udelukket, at der kan tilkomme sagsøgere søgsmålskompetence, selvom søgsmålet vedrører Grundlovens § 19 og ikke 20, hvorfor også sagsøgernes principale påstand kan antages til pådømmelse.
