109
SYVENDE OPTRIN.
Kasjapas. Viid, at Eders Søn vil blive en Verdenshersker. See!
197.Stolt han skal paa Stridsvogn glide
over Havets jevne Slette,
For i Ledingsfærd at vinde
Jorderiges Syv-Ø;
Som han her hed Sarva-Dáman
af de vilde Dyr at „tæmme“,
Bháratas han da skal nævnes
af at „bære“ Verden!
Kongen. Da Du, o Salige! har forrettet hans Indvielse, haabe vi Alt af ham.
Aditi. Ærværdige! Lad nu Kanvas faae nøie Underretning om Opfyldelsen af hans Datters Ønsker. Hendes kjærlige Moder Ménaka færdes her hos os, tjenende mig.
Sakuntala (for sig). Mit Ønske har den Salige udtalt.
Kasjapas. Ved sin Bodsmagt skuer den hellige Kanvas Alt for sine Øine.
Kongen. O, da er Viismanden ikke fortørnet paa mig!
Kasjapas. Alligevel ville vi lade ham spørge, om han deler vor Glæde. Hvem er derude?
En Lærling (træder ind). Salige! Jeg er her.
Kasjapas. Gálavas! Gaa flux igjennem Luften til den hellige Kanvas og forkynd ham den Glæde, at Dushjantas, efter at Forbandelsen er vegen og hans Erindring vendt tilbage, har antaget Sakuntala med hendes Søn.
Lærlingen. Som den Salige befaler. (Gaaer ud.)
Kasjapas. Kjære! Nu stige Du med Din Søn og Hustru i Indras', Din Vens, Vogn og drage til Din Hovedstad!
Kongen. Som den Salige befaler.
