148
OM SKUESPILLET SAKUNTALA.
gjengjælder Ondt med Godt; det glæder alt Levende med sin Duft, og tilsidst „meddeler det sin Vellugt selv til den Øxe, der fælder det.“
V. 184; jfr. Anm. til V. 100. For Oldinger af Brahmánkasten foreskriver Manus' Lovbog (VI, 26), at de skulle leve i Skoven „med undertvungne Sandser, sovende paa den blotte Jord, med en Træ-Rod til Bolig.“
S. 102. Sakunta sammensat med lávanjam (Prakrit saundalávannam) betyder egl. Fugle-Yndigheden.
S. 102. Luftsø; s. Anm. til V. 148.
S. 103. Fødselstimen. Brahmáner viede en nyfødt Dreng ved under visse Bønner at berøre hans Tunge tre Gange med Honning og Offersmør i en Guldskee; Man. II, 29, jfr. Anm. til S. 89.
V. 185. Enkelt Fletning. I Bod og Sorg, som naar Husbonden var død eller for lang Tid bortreist, bare Qvinderne Haaret i en enkelt, nedhængende Fletning, uden Blomster og Smykker, og sminkede ikke deres Læber (V. 187). Som der, til Veiledning ved Opførelsen, her foreskrives en Bodfærdigs Sørgedragt (jfr. Urv. III, S. 44), saaledes i det Foregaaende (S. 79) en Angerfulds Dragt, i Urvasi (III, S. 40) en Stevnemøde-Dragt o. s. v.
V. 186. Róhini er det 4de af de 27 (28) Stjernebilleder i Maanens Bane, hvilke (jfr. Anm. til S. 37) tænktes som Dákshas' Døttre og Maanens Hnstruer. Det bestaaer af fem Stjerner (α ρ γ δ ε i Tyren, der alle høre til Grækernes Hyader); den østligste er den klare Stjerne Aldebaran eller Tyrens Øie. Af Maanens 27 Hustruer var, efter Sagnet. Róhini den, han elskede høiest. — Om Dushjantas, sammenlignet med Maanen, jfr. Anm. til V. 70.
S. 105. Synder; jfr. Anm. til V. 44 og 104.
V. 190. Daadløs. Efter Dushjantas' Seir over de Fjender, mod hvem Indras, „Bjergkløveren, Byers, Hæres Ødelægger“, skulde bruge sin Tordenkile som Vaaben, tjener den ham nu kun til Prydelse.
V. 191. Jfr. Anm. til V. 173. Dákshas og Marítsjis ere Bráhma's tankebaarne Sønner, fødte uden Moder, ved hans Selvfordybelse; Maritsjis' Søn Kásjapas blev ved Dakshas' Datter Adití Fader til de tolv Adítjer eller Sol-Guder; som de fornemste af disse nævnes her særlig Indras og Vishnus (jfr. Bhagavadg. X, 21). — De tre Verdner, der staae under Beskyttelse af Indras, den ypperste af Verdensvogterne, ere: Himmel, Jord og Underverden. — Efter kosmogonske Sagn har Vishnus, baaren af Anánta-Slangen (jfr. Anm. til V. 106), slumret paa Vandene i Tidens Begyndelse; af hans Navle voxede en Lotos, og i den thronede Bráhma. Under sine forskjellige Aabenbarelser lod Vishnus sig gjentagne Gange føde af Kásjapas og Adití.
V. 192. Paulómi er den samme Gudinde, der almindelig kaldes Sátsji; hun var med Indras Moder til Dsjajántas.
V. 193. Fromhed er i Sanskrit Hunkjøn, Rigdom Intetkjøn og Daad Hankjøn.
V. 195. Ordene tilstede ogsaa en anden Forklaring, som den indiske Fortolker
