Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/18

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

XII

INDLEDNING.

Skuespil og navnlig indtræder i de Sanskrit-Talendes Replikker. Men det er ikke de lidenskabeligste Steder, der sættes i bunden Stiil; sjelden ere Versene Udbrud af en reent lyrisk Stemning, og ligesaalidt sigte de til at føre den dramatiske Handling videre. Meget mere danne de Hvilepunkter for Tanken, idet de fremhæve en Beskrivelse, en Betragtning, en Lignelse, der — oftest i en enkelt kunstig slynget Sætning — afsætter sig paa Samtalens Traad, ligesom Blomsten paa sin Green.

Allerede disse Egenheder tyde hen paa, at Skuespillene vare beregnede paa dannede Tilhørere, navnlig af Præste- og Kriger-Kasten. De opførtes ved Fester og Høitider paa en i de kongelige Slotte indrettet Skueplads, der var inddeelt ved Tepper, men, naar man undtager de omhyggelig valgte Dragter, uden betydeligt Apparat. Ligesom Ordene ledsagedes af udtryksfulde Miner og Bevægelser, som Digteren idelig foreskriver (f. Ex. at see op efter Solen, naar der spørges, hvad Time det er), saaledes søgte man Erstatning for Maskineriets Illusioner i visse vedtagne Stillinger og Fagter, der udtrykte Kjørsel, Flyven o. s. v., og hvorved da Tilskuerne, som oftest understøttede af en digterisk Skildring, maatte tage deres Indbildningskraft til Hjælp; der findes endog Scener, der gjøre selvstændigt Krav paa det stumme Spil. Indenfor Grændserne af hvert Optrin overholdtes Stedets og Tidens Éenhed, forsaavidt Skuepladsen aldrig tænktes pludselig forvandlet, men vel lidt efter lidt flyttet med Personerne; den ene Samtale knyttede sig til den anden, og Skuepladsen blev ikke tom, uden at med det Samme Optrinet var tilende.




Sakuntala's Forfatter, Kalidásas skal have levet under Kong Vikramáditjas, som efter en Seir over Sakerne, et skythisk Folk, der længe havde hærjet det nordvestlige Indien, i Aaret 56 f. Chr. grundede en ny Tidsregning, som endnu bliver benyttet. Denne Konge spiller i Indiens Folke-Eventyr en lignende Rolle som Carolus Magnus i Middelalderens. Ved hans Hof i Uddsjájini (Oujein, tæt Norden for Vindhja-Bjergene) blomstrede Kunster og Videnskaber, og især berømmedes —