Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/34

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

8

SAKUNTALA.

Kongen. Velan! Jeg vil besøge hende. Hun vil da bevidne den store Viismand min Ærefrygt for ham.

Eneboeren. Kom, lad os gaae videre! (Gaaer ud med de to Lærlinger.)

Kongen. Vognstyrer, sæt Hestene i Løb! Ved Synet af det hellige Enebo ville vi luttre Sjælen.

Vognstyreren. Som min ædle Herre befaler. (Han udtrykker atter ved sine Bevægelser Vognens Hastighed.)

Kongen (seer om til alle Sider). Vognstyrer! Selv om det ikke var os sagt, kunde vi strax vide, at disse Enemærker høre til en Andagtslund.

Vognstyreren. Hvorledes det?

Kongen. Seer Du ikke: her

14.Under Træet ligge Riiskorn,
            tabt fra Papegøiereder,
     Og i Græsset glindser Stenen,
            blank af Ingudi at knuse,
     Og saa trygt Gazeller trippe
            uden Frygt for vore Stemmer,
     Og af vaade Bastdug-Kjortlers
            Dryp er Badeveien strimet.

Og see!

15.Med kunstig ledet Vand, af Vinden kruset,
            de Træers Rødder vadskes,
     Og Farven, lys af unge Skud, fortones
            ved Offerrøgens Dampe,
     Og ligefor, paa Lundens aabne Grønning,
            hvor Kusa-Straa er meiet,
     De smaa Gazelle-Kid saa uforsagte
            gaae langsomt om og græsse.

Vognstyreren. Ja, Alt passer til Stedet.