8
SAKUNTALA.
Kongen. Velan! Jeg vil besøge hende. Hun vil da bevidne den store Viismand min Ærefrygt for ham.
Eneboeren. Kom, lad os gaae videre! (Gaaer ud med de to Lærlinger.)
Kongen. Vognstyrer, sæt Hestene i Løb! Ved Synet af det hellige Enebo ville vi luttre Sjælen.
Vognstyreren. Som min ædle Herre befaler. (Han udtrykker atter ved sine Bevægelser Vognens Hastighed.)
Kongen (seer om til alle Sider). Vognstyrer! Selv om det ikke var os sagt, kunde vi strax vide, at disse Enemærker høre til en Andagtslund.
Vognstyreren. Hvorledes det?
Kongen. Seer Du ikke: her
14.Under Træet ligge Riiskorn,
tabt fra Papegøiereder,
Og i Græsset glindser Stenen,
blank af Ingudi at knuse,
Og saa trygt Gazeller trippe
uden Frygt for vore Stemmer,
Og af vaade Bastdug-Kjortlers
Dryp er Badeveien strimet.
Og see!
15.Med kunstig ledet Vand, af Vinden kruset,
de Træers Rødder vadskes,
Og Farven, lys af unge Skud, fortones
ved Offerrøgens Dampe,
Og ligefor, paa Lundens aabne Grønning,
hvor Kusa-Straa er meiet,
De smaa Gazelle-Kid saa uforsagte
gaae langsomt om og græsse.
Vognstyreren. Ja, Alt passer til Stedet.
