Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/54

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst

28

SAKUNTALA.

     Ogsaa han, den Selvbetvinger,
           prises af Gandharva[1]-Par
     Høit med Hædersnavnet „Viismand“,
           kun at „Konge“ føies til.

Anden Eneboer. Gáutamas! er det Gud Indras' Ven, Dushjantas?

Første. Hvem Anden!

Anden. Derfor

49.Hvad Under, at Helten, hvis Arm er lang som en Byports Bolt,
     Alene behersker det Hav-blaabræmmede Jorderig:
     Selv Himmelens Guder, naar mod Asurer de værge sig,
     Forvente jo Seiren af Kongens Piil og af Indras' Lyn.

Begge (træde hen til ham). Vær seirrig, Konge!

Kongen (staaer op fra sit Sæde). Jeg hilser Eder, hellige Mænd!

Begge. Hil være Dig! (De frembære Frugter.)

Kongen (bøier sig ærbødig og modtager Gaven). Jeg venter paa Eders Befaling.

Begge. Det er Eneboerne bekjendt, at Du opholder Dig her; derfor bede de Dig —

Kongen. Hvad befale de?

Begge. „Paa Grund af den hellige Viismand Kanvas' Fraværelse anfægte Raksháserne[2] vore Offringer; derfor være Du med Din Vognstyrer i nogle Nætter vort Eneboes Beskytter.“ Det er deres Begjæring.

Kongen. Jeg føler mig hædret derved.

Mathavjas (sagte til Kongen). Just nu kommer denne Bøn Dig meget beleilig.

Kongen (smiler). Raivátakas! Siig min Vognstyrer, at han skal bringe Vognen samt min Bue herhid.

  1. Gandhárver, Sangere i Indras' Himmel.
  2. Raksháser, jettelignende Uhyrer.