Side:Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas.djvu/72

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er blevet korrekturlæst


Sakuntala med Ringen, Skuespil af Kalidasas s. 46.png

FJERDE OPTRIN.

(En Lærling kommer fra Natteleiet.)

Lærlingen. Den ærværdige Kanvas, der er kommen tilbage fra sin Valfart, gav mig det Hverv at see efter Timen; herude i det Frie vil jeg iagttage, hvormeget vi endnu har tilbage af Natten. (Gaaer frem og speider.) See! Morgenrøden!

82.Her daler Urternes Herre[1]
           mod Vestens Bjerg-Aas;
     Hist bag den dæmrende Arun[2]
                 Solen staaer op:
     At Stjerneparret paa Himlen
           i samme Time
     Gaaer ned, staaer op — det er Loven
           for Livets Kaar.

Og see!

83.Da Maanen nu er forsvunden,
           Natliljen ikke
     Mit Øie fryder; kun Mindet
                 gjemmer dens Pragt:

  1. D. e. Maanen.
  2. Arun eller Morgenrøden, Solens Vognstyrer.