49
FJERDE OPTRIN.
Anasuja (kommer tilbage med Salven). Kom, Veninde! lad os gaae. (De gaae frem.)
Prijamvada (seer ud). See! Der sidder Sakuntala, med Haaret opsat og badet i den tidlige Morgenstund, og Eneboerinder staae alt hos, med viet Riis i Hænderne, og lyse Velsignelse. Lad os gaae derind. (De nærme sig; man seer Sakuntala siddende, som beskrevet.)
Første Eneboerinde (til Sakuntala). Datter! Til Tegn paa, Din Herres Høiagtelse blive Du nævnet: „den store Dronning“!
Anden. Elskede Barn! Til en Helt blive Du Moder!
Tredie. Elskede Barn! Af Din Ægteherre blive Du høiagtet. (Efter at have velsignet hende gaae de bort, undtagen Gautami; de to Veninder træde frem.)
Begge. Veninde, gid Badet bringe Dig Lykke!
Sakuntala. Velkommen, Søstre! Sæt Eder her hos mig.
Begge (fremtage Karrene med Krands og Salve og sætte sig). Gjør Dig nu færdig, at vi kan salve Dig med Lykkesalven.
Sakuntala. Ogsaa denne Tjeneste maa jeg skatte høit: snart har jeg ikke længer mine Veninder til at smykke mig. (Hun brister i Graad.)
Begge. Elskede Veninde! Du maa ikke græde i Din Lykkes Time. (De aftørre Taarerne og give sig ifærd med hendes Paaklædning.)
Prijamvada. Saadan Skjønhed var Prydelse værd; ved den Pynt, der kan findes i et Enebo, bliver den skjæmmet.
To unge Eneboere (træde ind med Foræringer). Her er Prydelser; med dem smykke sig den Hulde! (Alle betragte dem med Forbauselse.)
Gautami. Min Søn Náradas! Hvorfra er dette?
Den Første. Fra vor Fader Kanvas' store Magt.
Gautami. Er det en Frembringelse af hans skabende Tanke?
Den Anden. Nei! Hører mig! Den Ærværdige bød os at hente Blomster fra Lundens Træer til Sakuntala; og see!
85.Fra det ene Træ en maaneguul
linnet Lykkekjortel nedhang;
