Spring til indhold

Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/118

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

108

spidse sjællandske Udtale af e i Samlyden ej. Naa saa begéjstrede han Dem? Hvad Vismann?

— Kaptejn Frick lo ogsaa ad mig, fortsatte Laboranten troskyldig.

— Ja, for det er s’gu Noget, som han forstaar sig paa, den Frederik Barbarossa.

— Ja, det kunde jeg mærke, Hr. Kancelliraad!

— Kunde De det? Hæ, hæ, hæ! Vismann!

— Kancelliraaden taler saa venlig og saa muntert med mig, sagde Vismann og saâ taknemmelig op mod den Gamle.

Apothekeren følte disse Ord som et Memento om, ikke at blive for gemytlig lige over for sin Underordnede. Han sagde køligere og fornemmere:

— Ja, siden jeg har havt Lejlighed til at tage mig af Dem, omtrent fra De var Barn, saa — Saa … maa jeg ogsaa kjende Dem … saadan . . dybere . . psykologisk, som det hedder. Det er derfor, jeg spørger Dem om, hvad Kaptejn Frick har sagt Dem; det er derfor, jeg vil vide, hvad De læser. Men det er ogsaa den eneste Grund, Vismann! Kancelliraaden spaserede fra nu af op og ned ad Gulvet, sugende paa sin Cigar.

— Ja Tak, tusind Tak, Hr. Kancelliraad! En Søndag, da jeg havde fri i Foraaret, gik jeg ned i Læseforeningens Have. Det var en kjøn