3
saare kraftig Mand. En Søster til hans Svigerdatter, en Enke efter en ved Dybbøl falden Kaptejn, kom i hans Hus for at bestyre det og opdrage den lille Fanny.
En Opdragelse i Overflod, men dog ikke aldeles ufornuftig! Kancelliraad Pramman havde stor Respekt for Kundskab og Dannelse, som han og hans yngre Samtidige forstod den. Hans Stolthed var at følge med Tiden: Fra 1840 blev han, den tidligere hyperloyale Statsborger, som i sin Ungdom var opfødt med Sange om Danerdrotter og Skjoldunger, ivrig liberal og fulgte det nationalliberale Parti i alle dets Faser. Han havde ladet sin Søn tage artium og philosophicum, for han tog farmacevtisk Examen. I Universitetsferierne var det gamle Apothek proppet med Studenter, Sønnens Samtidige. De holdt Koncerter, de spillede Studenterkomedier, de dansede og pokulerede, de æsthetiserede og politiserede, og den gamle Apotheker blev de unge Menneskers Kjæledægge. Det var dem velgjørende at høre den ældre Mand gaa ind paa alle deres ungdommelige Ideer og i deres Selskab om Aftenen ved den fine Arrakspunch diplomatisk forsigtig satirisere over sine daglige Omgangsfæller, Byens reaktionære helstatslige Embedsmænd. Ved Sønnens Bryllup sang en Kvartet fra Studentersangforeningen i Byens Kirke og fik til Gjengjæld Halsene skyllede med Masser af Champagne om Aftenen.
1*
