131
højede Forestillinger om Kvinden — ikke Kvinderne . . . den Pluralis brugte De forkert — Hr. Vismann! For han har nu saa længe søgt efter det Ideal . . . at jeg er bange for, at en Anden en Dag tager det fra ham. Og han er jo nu i den Alder . . . ja det er latterligt at sige det . . . at han virkelig maa skynde sig lidt. Ja, han maa jo være en Del ældre end De. Hvor gammel er De?
— Fire og tyve Aar.
— Gud . . . ja han er . . . Naa, ja . . . han er ikke saa lidt ældre . . . virkelig ikke saa lidt ældre . . . Aa, bare han havde faaet sin Embedsexamen i sin Tid! Men han skrev hjem til mig, at der ikke var noget Idealt i det theologiske Studium, og saa blev hans afdøde Fader vred, og saa blev han Huslærer paa en Gaard i Jylland — ja, jeg taler til Dem, som jeg gjør, fordi jeg véd, at De er en af min Søns fortrolige, rigtig gode Venner. Og saa kunde han jo tale med de Damer . . . netop om Idealerne! Har han aldrig fortalt Dem om de to Proprietærfruer, de to Svigerinder, som . . . ja, det er latterligt . . . de to, som sloges om ham? Jo, det har han vel. Mig har han ikke fortalt om det. Men, da han kom hjem fra Krigen som Lieutenant og laa i Garnison i Aarhus . . . ja, da var hans Fader død, og jeg flyttede til ham, og siden har jeg bestandig fulgt ham, . . . ja, saa kom den ene
9*
