144
mig og gjorde mig ondt. Fra mig hører De først, naar jeg er sikker paa at kunne gjøre Dem noget rigtig Ondt . .
— Hm, brummede Kaptejn Frick uden at give Agt paa Vismanns noget theatralske Sortie. Thi han holdt to kyttede dirrende Hænder op i Luften, kunde Intet sige, ikke en Gang knytte Hænderne mod noget Bestemt.
XII.
Medens Cand. pharm. Vismann, halv tilfreds, halv utilfreds med Udfaldet af sit Besøg hos Kaptejnen, halv skamfuld over ikke at have sagt og gjort Noget, der kunde runge i Huset og mindes i Byen, halv stolt over at have turdet sige saa meget til den saa meget ældre Kaptejn Frick, … medens altsaa Cand. pharm. Vismann med sin Kuffert i Haanden gik ud til Stationen uden at vide, hvor han gik hen … medens Kaptejn Frick, bortjagende alle Tanker, klædte sig paa i elegant civil Dragt, forudsættende, at han i den kunde give en spidsborgerimponerende Gentlemansrolle … ja, medens Alt dette skete, var der ogsaa en stille, raslende Uro i Beboelseslejligheden paa det gamle Apothek. Der var
