186
— Kryptogrundtvigianisme, hviskede Provsten til Sognepræsten.
— Han er altsaa Digter, hviskede Grevinden til Greven.
— Mon han hele Tiden vil lade den gaa paa Vers? hviskede en ung Bondekarl til sin Naboe.
Det Glade, Lyse og Barnlige i hans Stemme gjorde det store Flertal sympathetisk stemt for ham.
— Rævestreger tror jeg for Resten ikke der er ved ham, hviskede en Hestepranger fra Sognet til sin Nabo, en Kommissionær og Landhøker.
Pastor Brinckmann oplæste Texten om Bryllupsklæderne af Matthæusevangeliets 22de Kapitel.
— En lille Smule theatralsk, hviskede Provsten til den gamle Sognepræst. Men denne gav ikke Agt paa det, om han end af pligtskyldig Subordination nikkede med et bifaldende Smil. Den gamle Mynsterianer var oprigtig greben af den korrekte og smagfulde Recitation, om han end savnede lidt god, bred gammeldags Pathos med langt udtrukne Vokaler og Rullen paa Konsonanterne.
Brinckmann prædikede om, at Kongen, Gud-Fader, vilde fejre sin Søns Brudefest med Menigheden, som han havde kaldt paa, da han fôr til Himmels, og forjættet den en Bryllupsfest i de straalende Haller deroppe under hellige Orgel-
