246
Hun nikkede adspredt stirrende ud i det bleggule Lys over Sneen. Han fortsatte:
— Hør Du, Fanny! Det er en velsignet Følelse, den at føle, at man ikke har en ond Tanke i sin Sjæl, at der ikke er et Menneske, man vil Fortræd. Aa, jeg er saa glad over, at jeg kan sige det med Sandhed. Er det ikke dejligt? Hvad, Fanny?
Fanny nikkede igjen, men hendes Øjne gled fra Ruden ned over den tykke opslagne Bog i stort Format med smukt Papir og store Typer. Uvilkaarlig fulgte Brinckmann hendes Øjnes Vandring og blev derved opmærksom paa dens usædvanlige Skikkelse. Han tog den ned, saâ, at det var en fransk Bog og sukkede:
— Aa, naar faar jeg Tid til at nyde din Undervisning i Fransk. Jeg har lært saa lidt Fransk? … Hvad? Der staar jo Græsk i Noterne under Texten . . Hva! . hva . . hva! . er det for en Bog.
Han læste Titelbladet højt med en gal Udtale navnlig af g’erne.
«Les origines du christianisme. L’Évangile.» Par Ernest Renan. Forfatternavnet raabte han ud med en snarere klagende end vred Røst. Fanny . . hvor har Du faaet den Bog fra?
— Af Bedste . . Det vil sige, han lod mig bestille alle de Bøger, jeg vilde have, hos Boghandleren.
