Side:Schandorph Det gamle apothek 1885.djvu/28

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

18

Kys og Kjærtegn, trængte til at beruse sig i dem. Saa græd Fanny og paastod, at hende kunde Ingen lide. Men, naar hun kom hjem, gik hun i sig selv og sagde, at «Bedste» var den Eneste, som kunde lide hende.

Fanny lærte let og hurtig, uden at hun behøvede at være synderlig flittig. Der fordredes heller ikke strængt Arbejde af hende. Kancelliraad Pramman havde sagt til Overlærer Bonnesen, der var en Slags Forstander for Fannys Kursus:

— Gud fri mig for lærde Damer! Nej, en dannet Pige skal min Fanny være. Ikke et Gran af Sommerfuglestøvet paa … æ …

— He … hendes Psykevinge, supplerede Overlæreren.

— Ja vel, vedblev Apothekeren … ikke et Gran af det Støv maa opofres. En Kvindes skjønneste Pryd er Kvindelighed.

— Ægte Apothekerlogik … Tavtologi! sagde Overlæreren til sig selv, men til Kancelliraaden sagde han: Kancelliraaden har fuldkommen Ret.

Fanny lærte altsaa Tysk, Fransk, Engelsk, Historic og Geografi til Husbehov under frit udbrydende Spøg og Latter hos de Lærere, der havde Ungdommelighed nok til at gaa ind paa hendes barnagtig-ubevidste Koketteri, under tilbagetvungen Latter og Satire hos de Lærere, der fandt, at det stred mod deres Pligt at give en nogen som